Snedkeri

Inventarsnedkeriet laver specialinventar til private eller erhverv i høj kvalitet og med fokus på bæredygtige materialer.

Passion for håndværksmæssig kvalitet

Snedkeriet er en afdeling hos Børge Jacobsen A/S, som udfører specialopgaver indenfor inventar til erhverv og private. Her håndterer vi specialopgaver som f.eks.:

  • Inventar til butiks- og kontorindretning, messer og udstillinger, receptionsområder, hotelværelser og lignende
  • Restaurering af bevaringsværdigt inventar til f.eks. kirker, skoler, museer, præsteboliger ol.
  • Fremstilling af delkomponenter
  • Specialfremstilling af inventar til private hjem, som f.eks. eksklusive trapperum, køkkenelementer, vinkældre, opbevaring og væg-til-væg reolsystemer.

 

Vi laver alt på specialmål, hvorfor vi uden problemer kan levere en skræddersyet løsning til alle slags opgaver, uanset produktets størrelse. Vi udfører opgaver bestående af enkelte specialmøbler eller større projekter med mange ensartede elementer.

I samarbejde med tømrerafdelingen kan vi levere færdige løsninger med både inventar og byggeri.

Børge Jacobsen - Snedkeri

Kvalitetsmaterialer

I snedkeriet arbejder vi hovedsageligt med træ. Træ i alverdens formater så som massivt træ, finer, MDF, krydsfiner og spånplader. Herudover arbejder vi med et utal af overflader som bl.a. linoleum, laminater og malede overflader. Med dette udgangspunkt kan vi klare de fleste efterspørgsler.

Vi går op i kvaliteten af materialer og behandlingen heraf under produktionen af produkter. Hos os bliver der kælet for detaljerne, så vi får fremhævet materialets kvaliteter i alle de produkter, vi laver.

Ydelser

Snedkeriet er centrum for vores mange specialopgaver. Vi kombinerer de gamle håndværkstraditioner og kompetencer med topmoderne produktionsmetoder.

Teknisk Kapacitet

Udover at have fuldstændig styr på gamle håndværksmæssige traditioner har vi en veludstyret og avanceret maskinpark.

Tegnestue

På tegnestuen er vores arkitekt sparringspartner for de kunder, der kommer med opgaver primært til vores snedkeri.

FSC®-certificering

Vi producerer FSC-certificerede inventar efter forespørgsel, hvor produktet er lavet af materiale fra ansvarligt drevne FSC-certificerede skove og andre kontrollerede kilder.

Se udvalgte projekter

Thiele Viborg

Butikken i Viborg er indrettet med inventar produceret og monteret af Børge Jacobsen A/S snedkeri.

Thiele Randers

Indretning af brillebutik med specialproduceret inventar.

Grundfos – Udstilling

I Grundfos hovedkvarteret i Bjerringbro har snedkeriet leveret inventar til velkomstudstillingen.

Har du brug for hjælp?

Tøv ikke med at kontakte os – vi står altid klar med råd og vejledning.